Frisk Care ApS
Handels- og abonnementsbetingelser
Senest opdateret: oktober 2026
1. Generelt
Disse betingelser gælder for alle bookinger og abonnementer hos Frisk Care ApS, CVR 46867335, Horsens. Ved at booke eller oprette abonnement accepterer du betingelserne.
2. Ydelser og mobil udførelse
Frisk Care ApS er mobil bilpleje. Vi kommer til den adresse, du oplyser, og medbringer selv vand og strøm. Biltypen fastsættes ud fra bilens vægtklasse via nummerpladen. Tidsangivelser er vejledende og kan variere efter bilens stand.
3. Din forberedelse og adgang til bilen
- Bilen skal holde lovligt på adressen med ca. 1 meters fri plads rundt om.
- Bilen skal være ulåst, eller nøglen skal være tilgængelig, på det aftalte tidspunkt.
- Fjern værdigenstande, affald og autostole før indvendig rengøring. Vi afmonterer ikke autostole.
- Du er selv ansvarlig for, at vi må arbejde på stedet (fx parkeringsplads eller indkørsel).
4. Særlig tilsmudsning
Ved usædvanlig kraftig tilsmudsning (fx mange dyrehår, sand, mug eller opkast) kan der tilkomme et tillæg. Tillægget aftales altid med dig, før vi går i gang.
5. Priser, kørsel og betaling
Alle priser er i danske kroner inkl. moms. Udkørsel er gratis i vores lokalområde (inden for ca. 20 km fra Horsens). For adresser i vores udvidede serviceområde tillægges et kørselstillæg (p.t. 199 kr.), som automatisk beregnes ud fra postnummeret og fremgår af oversigten, før du bekræfter bookingen. Uden for disse områder aftales kørsel individuelt. Enkeltbookinger betales på stedet, når opgaven er udført. Du betaler ved at scanne medarbejderens QR-kode med din telefon og vælge MobilePay, betalingskort, Apple Pay, Google Pay eller Klarna (hvor tilgængeligt), eller ved kontaktløs kortbetaling (Tap to Pay). Betalingen registreres automatisk, og kvitteringen findes på Min side. Kontant betaling modtages ikke.
Frisk Care ApS forbeholder sig retten til at ændre priser og gebyrer. Ved prisændringer på løbende abonnementer varsles du pr. e-mail med mindst 30 dages varsel inden ikrafttrædelse. Hvis du ikke ønsker at fortsætte til den nye pris, kan du frit opsige dit abonnement inden udløbet af varslet.
6. Afbestilling, flytning og forgæves kørsel
Du kan gratis afbestille eller flytte din tid på Min side indtil 24 timer før. Ved senere afbestilling opkræves et afbestillingsgebyr på 299 kr. Er bilen ikke tilgængelig ved ankomst, opkræves et gebyr for forgæves kørsel på 399 kr. Under 24 timer før kan du selv afbestille på Min side ved at betale gebyret online med kort. Tiden frigives, så snart betalingen er gennemført.
Ikke hjemme / bilen ikke tilgængelig: Kan vi ikke få adgang til bilen på det aftalte tidspunkt, forsøger vi at kontakte dig og venter op til 15 minutter. Vi dokumenterer fremmødet med tidsstemplede billeder, og du får besked på SMS eller e-mail. Der kan opkræves et gebyr for forgæves kørsel på 399 kr., som betales med kort via Min side. Har du allerede betalt for bookingen, modregnes eller refunderes beløbet efter aftale.
7. Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. Når du booker en tid inden for fortrydelsesfristen, accepterer du, at ydelsen påbegyndes, og at fortrydelsesretten bortfalder, når ydelsen er fuldt udført.
8. Abonnement
- Oprettelse: Oprettelsesgebyret er p.t. 0 kr.
- Abonnementet omfatter en vask pr. måned af den tilmeldte bil i vores serviceområde.
- Betaling trækkes automatisk hver måned via betalingskort, og abonnementet fornyes automatisk månedligt.
- Binding og opsigelse: Der er 3 måneders binding regnet fra oprettelsesdatoen. Efter bindingsperioden fortsætter abonnementet løbende måned for måned og kan til enhver tid opsiges på Min side til udgangen af den igangværende betalingsperiode.
- Tidlig opsigelse inden for de første 3 måneder kræver særlig aftale med Frisk Care ApS (f.eks. ved dokumenteret salg eller totalskade af bilen).
- Betalte perioder refunderes ikke, og ubrugte vaske overføres ikke til efterfølgende måneder.
- Ved opsigelse eller ekstraordinært stop: Betalte perioder refunderes ikke. Du kan fortsat booke og få udført den vask, du allerede har betalt for i den igangværende måned, frem til periodens udløbsdato. Herefter bortfalder ubrugte vaske, og der trækkes ikke yderligere betalinger.
- Fejler en betaling, adviseres du, og abonnementet sættes på pause, indtil betalingen er bragt i orden. Du skal selv holde dine kortoplysninger opdaterede på Min side.
- Pakkeskift: Opgradering til en større pakke gælder med det samme, og prisforskellen for resten af perioden opkræves forholdsmæssigt. Nedgradering gælder fra næste betaling, og du beholder din nuværende pakke perioden ud. Husk at booke månedens vask, da en ubrugt vask ikke overføres ved pakkeskift.
- Bil og nummerplade: Abonnementet er knyttet til den tilmeldte nummerplade. Skifter du bil, kan abonnementet overføres efter aftale. Hører den nye bil til en anden bilkategori, justeres prisen fra næste betaling.
- Tilvalg: Ekstra tilvalg, der ikke indgår i pakken, afregnes særskilt til abonnentpris.
9. Ansvar og eksisterende skader
Vi behandler din bil med omhu. Vi er ikke ansvarlige for eksisterende skader, løse dele, stenslag, dårlig lak eller tidligere reparationer. Skader forårsaget af os dækkes efter dansk rets almindelige regler.
Vi tager billeder af bilen til intern dokumentation af bilens stand og eventuelle forudgående skader. Vi forbeholder os ret til at vise anonymiserede billeder og videoer af det udførte arbejde på vores hjemmeside og sociale medier, nummerplader dækkes eller sløres altid. Du kan altid fravælge dette ved booking eller ved at kontakte os bagefter.
10. Tilfredshedsgaranti og reklamation
Er du ikke tilfreds, så kontakt os inden for 24 timer efter behandlingen, gerne med billeder. Så kommer vi tilbage og retter det gratis. Din lovpligtige reklamationsret gælder altid.
11. Vejr og uforudsete forhold
Ved storm, kraftig regn, frost eller andre forhold uden for vores kontrol kan vi i dialog med dig flytte tiden uden omkostninger for dig.
12. Klage og lovvalg
Kontakt os først på info@friskcare.dk. Kan vi ikke finde en løsning, kan du klage til Nævnenes Hus (naevneneshus.dk) eller via EU's klageportal. Dansk ret gælder.
Kontakt
Frisk Care ApS · Horsens · CVR 46867335 · info@friskcare.dk · +45 66 55 30 20
